Thursday, October 22, 2015

Trines Tærte

QUICHE LORRAINE:

DEJ:
3 dl mel, 150g margarine eller smør (jeg bruger altid smør), ca 2 spsk vand.

FYLD:
3 æg, 3 dl piskefløde,1 tsk Herbes de Provence krydderi (jeg bruger oregano), 1 knivspids nymalet peber (eller bare alm peber), ½ tsk urtesalt (jeg bruger alm salt), 200g skinke i strimler, 3-4 dl reven ost (jeg bruger ca 200-250g - ca 1 pose reven Mozarella), evt paprika (jeg kommer nogle drys i fyldet og drysser også ovenpå til sidst).

TIL DEJEN:  Kom mel og koldt fedtstof i en skål. Findel fedtstoffet i melet med fingrene eller med en gaffel til en grynet masse. Tilsæt vand og arbejd hurtigt dejen sammen. Lad den hvile i køleskab i ca 1 time. (jeg ruller den ud i en cirkel på meldrysset husholdningsfilm med det samme, da den kan være svær at rulle ud, når den er kold. Så lægger jeg den i et smurt tærtefad. Dejen skal gå op ad kanterne. Prik bunden med en gaffel. Læg husholdningsfilmen over og sæn det i køleskabet. Det er vigtigt, at dejen får mindst 1 time i køleskabet, inden den bages.) Bag bunden ved 250 grader i ca 10 min på midterste rille.

TIL FYLDET:  Pisk æg og fløde sammen. Tilsæt krydderier, skinke og ost. Hæld fyldet i den forbagte bund og drys evt paprika over.

 Bag ved 225 grader i ca 15-20 min. (jeg prikker altid i den med en gaffel for at se, om fyldet er stivnet. Hvis der er noget flydende, så er den ikke færdig. Det kan være nødvendigt at lægge sølvpapir over i resten af bagetiden, hvis den er ved at blive for mørk)

Min egen kommentar: Vi plejer at lave to tærter ad gangen og give dem 15 mins, så byttes de rundt og får 10 mins mere, så er de helt perf - i vores ovn i hvert fald 😛

Knus Trine

No comments: